RikkeLivet som turleder maa vaere ensomt. Til at starte med taenkte jeg, at Sarah, vores turleder paa GAP-turen, maatte have det mest fantastiske job; hun er konstant paa farten, ser en masse utrolige steder og moeder skoenne mennesker. Men efter at have tilbragt de tre uger med gruppen og efter at have haft nogle snakke med Sarah er jeg nu langt fra misundelig.
Vi gaar alle hver vores veje. Mennesker moedes, og mennesker skilles. Vi gaar alle hver vores veje.
Som Sarah beskrev det, saa foelte hun sig som en prostitueret. Konstant nye relationer, konstant glaede og fester, men ogsaa konstant afsked. De rejsende nyder deres tur, foer de drager videre mod nye egne, eller hjem til deres hjemlande, hvor livet gaar videre. For Sarah gentages successen. Igen, igen og igen. Men turen er den samme, og hun skal ikke videre.
I dag sagde jeg farvel til Jacinta. Hun skal videre til Bolivia og saa paa Inca-stien i Peru, foer hendes liv gaar videre i Melbourne.
Det var soergeligt og underligt, for vi har nu tilbragt fire uger sammen uden pause – og nu ser vi maaske aldrig hinanden igen. Nu er jeg alene her i Buenos Aires. Heldigvis er de de tre fyre, som jeg nu deler lejlighed med, da Andrea rejste videre den anden dag for straks at blive afloest af en amerikansk fyr, Neil, der flyttede ind.
Neil rejser alene, ligesom mange andre goer det. Ligesom jeg goer det.
Vi gaar alle vores egen veje, og i dag har jeg taget et skridt mod at aendre min.
Det ser nu ud til, at jeg kan faa aendret min flybillet fra Buenos Aires, saa jeg forlader byen den 7. november og rejser til San Jose i Costa Rica. Hvad der saa skal ske den naeste uge, er endnu usikkert.
I morgen faar jeg at vide, om det kan lade sig goere. Mere om sagen foelger…
Jeg vandrede hjem i tusmoerket fra rejsebureaet i midtbyen. Ensom…maaske lidt. Maaske bare visheden om, at jacintha smutter nu.
Et par indianer-agtige typer spillede panfloejte og sang i gaden, og det gik op for mig, at melodien var “Aisha”, Outlandish’ velkendte hit. Besynderligt. Og alligevel ret sjovt. Ligesom, da jeg hoerte sangen spillet paa caféen i Cairo.
Mine spansk timer i dag gik strygende. Om en uge skulle jeg gerne vaere en del bedre.
Nu maa jeg hellere hjem og lave min lektier…
Snarlig opdatering!
« Previous Journal
Source: www.travelblog.org
8230 88230 82230 82330 82300 8230 my mmy myy my way wway waay wayy way 8230 230 830 820 823 8230 my y m my way ay wy wa way 8230 8 230 82 30 823 0 8230 8230 my m y my my way w ay wa y way way 8230 2830 8320 8203 8230 8230 my ym my my way awy wya way way ny mt mu qay eay wsy wat wau mai may mi mu vay whay uay waiy weiy wey woy wuy wiy wy waai waay wai wau
